<< Tilbage

Katteallergi

Min datter på 3 år har lige fået konstateret katteallergi ved en blodprøve.
Er der noget vi kan gøre for hende så vi kan få de katte, vi alle sammen
ønsker os så meget?

Venlig hilsen
Maiken


Kære Maiken,

Der er mulighed for at behandle din datter med laser-akupunktur. Dette er ikke forbundet med smerter og er som regel særdeles virkningsfuld for børn, idet børn modtager behandlingen godt.

Din datter er fundet positiv overfor katte ved hjælp af en blodprøve, men du skriver ikke, hvordan din datter reagerer overfor pelsdyr.

Hvis din datter reagerer meget kraftigt – dvs også hvis hun er sammen med andre børn, der har pels-husdyr hjemme i deres hjem – er det tvivlsomt, om effekten af laserbehandling er effektiv nok til, at I selv kan have katte hjemme.

Men der kan være trøst at hente i tiden fremover, fordi din datters energier som 3-årig ikke er fuldt udviklede endnu – der er 2 store ændringer forude – fra 3-5 år og i teenage-alderen. På disse tidspunkter kan tendensen til allergi forsvinde – men om det er nu eller senere i teenagealderen er svært at sige.

Hvis din datter er født før forventet tid med ca 10 dage eller derover, er der større risiko for, at din datters allergi er permanent.

Din datters kost og levevis har selvfølgelig også en betydning. Man kan kort sige, at din datter skal leve så sundt som muligt og at udendørs lys og luft har stor betydning.
Nogle børns allergier forværres af mælkeprodukter, sukker og mange farvestoffer.

Jeg håber, at I vil kunne få jeres kat på et tidspunkt. Børn elsker deres husdyr og har godt af, at lære ansvaret for et levende dyr.

Held og lykke med behandlingen.

Hilsen fra Akupunktør Asbjørn Kleif

<< Tilbage

Gå til forsiden

Hasle Akupunkturklinik v/Asbjørn Kleif : Holmstruphøjvej 143 : 8210 Århus V : Tlf. 29 256 456 : E-mail: kleif@kleif.dk