<< Tilbage

Tørhud

Spørgsmål: hej jeg en pige på 15 år. Jeg både arbejder og går i skole. Jeg har på mit ene kind mange tørre pletter, mens jeg har lidt på den andet Jeg har læst lidt på nettet. Der stod det måske kunne være stress, men jeg ved ikke rigtig, når jeg stadig er så ung. Mit ansigt er også MEGET tørt - ved ikke lige hvad for en ansigt's creme, jeg skal bruge, når
jeg er så ung. Jeg har også sorte rander under øjnene som er meget synlige - og ikke samme farve i ansigtet. Håber du kan svare mig på mine spørgsmål. Det ville jeg være meget glad for :)
mvh. abeer


Kære Abeer,

Du har selvfølgelig forventet et svar fra en kosmetik-ekspert og måske en anbefaling af en creme eller lignende, men jeg vil nu gerne som akupunktør komme med et bud på dine problemer.

Jeg stiller dagligt det, jeg kalder en ”kinesisk diagnose”, hvor jeg ud fra spørgsmål, pulsens beskaffenhed og tungens udseende finder eventuelle ubalancer i kroppen – alle tegn har en betydning, så også hårets sundhed, hudens kvaliteter, neglenes styrke, farverne i ansigtet, ens håndtryk, klarhed i blikket etc – er tegn, der vil bidrage til en sikker ”diagnose” og dermed give kvaliteten af de råd og den behandling, jeg giver mine klienter.

Når jeg svarer dig, er det pga de få – men betydningsfulde tegn, som du nævner i dit brev.

Du har ret i, at du som 15-årig burde have en sund hud med god elasticitet, fugtighed og farve – dog sker der på dette tidspunkt af ens liv en gevaldig ændring af nogle energi-kredse og en slags modning af den medfødte energi – disse ændringer kalder vi populært for puberteten. Forandringen i energierne kan belaste organismen, så vi i en periode udskiller flere affaldsstoffer gennem huden, til stor irritation og frustration, når vi skal i byen, til fest etc.

Dine problemer er pletter med tørhed, generel tør hud og sorte rande under øjnene. Du spørger om det kan være stress og nævner, at du arbejder ved siden af skolen.

Mørke rande under øjnene hører under en energiform vi kalder Nyre-energien – der er din medfødte livsenergi – din styrke eller konstitution. Når den daglige energi er brugt, vil du tære på denne Nyre-energi-bank, hvilket kan vise sig som mørkhed under øjnene.

Hvis du skal gøre noget ved det må du beskytte din daglige energi. Den får du gennem din kost, det du drikker og frisk luft og lys. Du må granske din hverdag og se, om du kan ændre nogle ting til et sundere liv – spiser du morgenmad? Får du vand nok? Motionerer du? Er du ude i frisk luft minimum ½ time dagligt? Ryger du? Spiser du for meget sødt? Sover du de nødvendige 8-10 timer om natten? Har du for mange spekulationer, der tager din energi?

Der er bare så mange årsager til lav Nyre-energi, men med dine symptomer, har belastningen stået på igennem længere tid. Vi kan ikke leve et perfekt sundt liv – især ikke i din alder – men dine symptomer må give anledning til eftertanke.

Du burde kunne klare, at tjene dine lommepenge ved siden af skoletiden, men der skal selvfølgelig være balance i dit daglige energi-forbrug – Du er i en følsom alder, hvor din krop kan reagere kraftigt på omverdenen, så det er vigtigt at have gode venner og veninder i sin omgangskreds – og frem for alt er det vigtigt at kunne bede om hjælp, hvis du får behov.

Din tørhed i huden er sandsynligvis en følge af den påvirkede Nyre-energi – nemlig Xue-xu – lav blodenergi – det er nemlig energien i blodet giver fugt til huden. Normalt skal huden fugtes indefra med en sund fuld blod-energi. Det er normalt ikke nødvendigt at tilføre fugt i form af cremer, med mindre huden er udsat for extreme påvirkninger. Din alder kan dog være en undtagelse – hvor energi-systemerne skifter – men normalt vil huden i denne periode blive mere fedtet.

Jeg håber, at mit svar kan være en hjælp for dig og måske give dig en idé om de ændringer, du skal foretage for at få det bedre.

Hilsen fra Akupunktør Asbjørn Kleif

<< Tilbage

Gå til forsiden

Hasle Akupunkturklinik v/Asbjørn Kleif : Holmstruphøjvej 143 : 8210 Århus V : Tlf. 29 256 456 : E-mail: kleif@kleif.dk