<< Tilbage

Herpes-Oestrogen

Hej!
Jeg lider voldsomt af herpes, og har gjort det igennem længere tid, det er meget generende. Ved godt, at det er en virus, som er til stede i min krop resten af livet, men hvad kan jeg gøre for at hæmme herpes?


Hej hej,

Herpes er en frygtelig ubehagelig sag, der har en tendens til at sidde på de mest synlige steder og bryde frem på de mest uheldige tidspunkter. Mange kender den prikken og stikken der varsler et udbrud. Nye midler mod herpes skal bruges ved de allerførste symptomer på et udbrud.
Som du ganske rigtigt skriver er herpes en virus-lidelse, der ”gemmer” sig i kroppen og følger bestemte nervetråde, hvorfor herpes som regel kommer frem de samme steder hos den enkelte igen og igen.
Herpes bryder som regel frem når kroppen er i en svækket stress-situation – ex før eller efter en fest, fremlæggelse af en opgave etc – så det du selv kan gøre er at styrke dig så meget, at herpes får dårligere betingelser.
Du skal følge alle de sunde kostråd, som du nok kender, have gode søvnmønstre, dyrke motion etc – du kan også bruge alternative metoder, hvor jeg selvfølgelig vil anbefale akupunktur. Den veluddannede akupunktør kan finde dine ubalancer og rette op på disse, således at din risiko for at få herpes mindskes.
Jeg håber at du får bugt med den irriterende - men som regel godartede lidelse!

Hilsen fra Akupunktør Asbjørn Kleif

<< Tilbage

Gå til forsiden

Hasle Akupunkturklinik v/Asbjørn Kleif : Holmstruphøjvej 143 : 8210 Århus V : Tlf. 29 256 456 : E-mail: kleif@kleif.dk